Udstilling med Hans Krull og Carsten Jensen

Det er med KÆMPE KÆMPE GLÆDE at vi byder velkommen til multikunstneren :

HANS OLDAU KRULL!

Vi har haft den store fornøjelse møde Hans i sit hjem ved Aarhus og sikken et univers!

Helt fantastisk!

ALT, om det er i haven, i værkstederne, på toilettet, i stuen….ALT bærer præg af en særdeles fantasifuld, farverig, berejst, energisk og reflekterende kunstnerisk personlighed, der i den grad sætter sine aftryk i denne verden. WAUH!

Hans Vilandt Oldau Krull (født 21. januar 1952 i Svendborg) er en dansk grafiker, maler og billedhugger.

Hans Krull er uddannet på Aarhus Kunstakademi i 1969-70 og siden som grafiker på Kunstakademiet i Krakow, hvor han studerede fra 1974-77. Hans Krull kalder sig selv ”en provensiel kosmopolit” og er forbundet med Aarhus i kraft af sit lange kunstneriske virke i byen og de mange værker han har lavet i gadebilledet ”Mågekysset” i Fiskergade, de tre statuer foran Hotel Royal og hans Café Under Masken i kælderen under hotellet og er nu her i 2026 i gang med udsmykningen ved Brasseriet Bavn i Lighthouse.

HANS KRULL og PETER BIRK (Kunstner og ejer af Galleri Grisk) samarbejder om udsmykningen i Brasseriet Bavn i Lighthouse ved Aarhus Bugt. Se mere på www.grisk.dk. Udsmykningen blev allerede planlagt i byggeriets projekteringsfase. Det er et kæmpe maleri, der bugter sig langs væggene. Hold ligeledes øje med DR tv i august, der varsles en udsendelse med netop Hans Krull og Peter Birk.

Ift Under Masken siger Hans: ”Der skal være plads til alle kulturer og personer i alle aldre. Men man skal også kunne grine ad sig selv. Folk, der ikke har humoristisk sans, burde få fuld invalidepension,”

Hans Krull var elev på Den Rejsende Højskoles 1. hold i september 1971, og efter opholdet og turen til Indien flyttede Hans ind i kollektiver i Grønnegade 5 i Aalborg. I tiden i Aalborg lavede Hans mange grafiske tryk til bøger og tidsskrifter.

Grafikken førte ham til Kraków, og i mødet mellem kunstnere og kulturer åbnede hans verden sig op. På Kunstakademiet i Krakow søgte Hans et forskningsstipendium. Han sendte en kæmpe rulle med grafikker derned og det lykkedes ham på trods af ingen formel uddannelse, at blive optaget.

Hans Krull har med sine egne ord tegnet, siden han kunne holde på en blyant og har som kunstner arbejdet med både maleri, grafik og skulptur.

Hans Krull kan bedst lave noget, når han har fuldstændig frie hænder, men elsker paradoksalt også at arbejde sammen med andre.

”Tiden står stille, mens jeg maler og jeg er bare glad”

”Jeg hører næsten altid musik, når jeg maler. Alt lige fra Rollings Stones, Miles Davis, irsk folkemusik og baliniesisk gamelan, men det er ikke ligegyldigt, hvad jeg hører, for jeg lægger penselstrøgene efter musikken. Lidt som en dirigent, bare med en pensel”

Hans Krull er født ind i en søfartsfamilie på Ærø og det har været til stor inspiration for Hans´måde at være tilstede i livet på , både med sin rastløshed, mange rejser, nysgerrighed, energi og sanser. Oveni i det er kunstnerevnen overført fra Hans´oldefar, farfar, far, ham selv og nu også videre til hans søn.

” Når man har rejst så meget, så kan man godt føle sig som turist i sit eget land. Så lægger du mærke til ting, du måske ikke har lagt mærke til før.”

”Jeg tror meget på, at ting eksisterer i kraft af sine modsætninger. Det er noget, jeg har tænkt på siden jeg var barn og lavede sort-hvide linoliumstryk”

Det er også noget der er kommet til udtryk i skulpturen ved sin hustru`s grav. Skulpturen forestiller et tohovedet dyr, måske et udyr, hvorfra der vokser en engel op. Værket symboliserer transformation fra et stadie til et andet og er en sammenhæng mellem den maskuline og den feminine energi samt lyset og mørket.

Hans Krull overgiver sig aldrig

”Det er Hans Krull`s skyld, jeg blev forfatter” skriver journalist og forfatter Carsten Jensen.

Jeg ville i virkeligheden hellere have vært maler.

Jeg synes selv jeg havde talent. I sommeren 1969 gik Hans og og jeg rundt i Marstal`s gader og tegnede. Vi havde hver vores skitseblok i hånden og så opdagede jeg, at talent det havde jeg ikke. I hvert fald ikke sammenlignet med Hans.

Han tegnede løs, jeg tegnede stift og villet. Jeg mente om mig selv jeg var dybere end Hans. Jeg forvekslede den tilsyneladende lethed i hans streg med overfladiskhed. Men overfladisk var han ikke. Han var bare en vulkan i livslangt udbrud. Og vulkaner har dybe rødder.

I virkeligheden er det ikke Hans der tegner. Det er hans gener. Jeg var ikke tilstede dengang, men alligevel er jeg sikker på han forlod moderskødet med en blyant og pensel i hånden. Jeg kunne se det, når han stod med tuschpennen i hånden. Selvom han var færdig med en skitse, stoppede hånden ikke sine bevægelser. Den blev ved med at tegne i den tomme luft. Så ramte den næste ark og fortsatte. Det er en lang streg, der aldrig stopper, men ufortrødent løber gennem tiden og livet og det har den gjort i snart 60 år.

Det er derfor jeg mener, Hans, som kunstner også er et naturfænomen. Han har skolet sin streg, han er blevet teknisk mere og mere raffineret, men det er den samme ubrudte, aldrig standsende streg og jeg kan bevidne det, for jeg så den for over 40 år siden og mine kunstnerdrømme blev kørt over af den og jeg måber stadig.

Nu har han lavet en udstilling om flyvninger, skibe og deres passagerer. Flyet repræsenterer den moderne rejsende, skibet den evige, der tager form af grønlandske kajakker, venetianske gondoler, udriggerkanoer, en parade af graciøse æstetiske former, der er i stand til at trodse enhver storm. De kommer sejlende ladet med broget skare af abeguder, buddhaer og yppige kvinder. Der er citater fra fjern og fremmed kultur, Bali og japanske NO- masker i én stor favnende generøst inkluderende bevægelse, som er essensen af Hans Krull og hans kunst.

Carsten Jensen