Vi åbner med udstilling igen d. 24. marts kl. 14-16 2024! Der vil være særlige åbningstider i ferier og helligsdage. Find det her på siden! Hold øje med evt. spontane arrangementer. Kontakt 21419030 / 28574809 Find os ligeledes på Facebook eller Instagra
Tilbage til alle udstillinger

Finn Birkelund! 3 dage tilbage! 27/28 juni og 1. juli 2020

06 jun 2020 - 03 jul 2020

Finn Birkelund Mortensen, født 1946 i Brande. Maler. Han er uddannet på Århus Kunstakademi fra 1972-74, hvor han blandt andet blev undervist af Bjarne Nielsen og Mogens Gissel. Han gik også på Det Jyske Kunstakademi i Århus fra 1974-75 hos Egon Bjerg og Ole Heerup. 

I mange af Finn Birkelunds malerier er der noget genkendeligt. Det kan være et ansigt, en kvindekrop eller naturen. Disse figurer gengives ofte med en sort kontur, i et ekspressivt formsprog og med et væld af farver. Derved skaber Birkelund stemningsfulde malerier, hvor klare og stærke farver synes at gøre fladen levende og vibrerende. 

Finn Birkelund havde sin første soloudstilling på Brande Bibliotek i 1982. Han har siden haft flere soloudstillinger i Danmark og har medvirket på flere gruppeudstillinger både i Danmark og i udlandet. Han har lavet flere udsmykninger i det offentlige rum. Blandt andet i Brande, hvor han har lavet Sagnet om Brande kirkes tilblivelse i 1985 og 1999 samt Røde Anne i Birkelund i 2013.

Se mere på www.finnbirkelund.dk

Det gode det sande og det skønne, Romantikkens tre parametre. Rækkefølgen er vel ligegyldig, er den ene af de tre til stede, er det Romantikkens ide at de to følger trop.

Har skrevet om dette før, de tre parametre har altid, i mit voksenliv, stået for mig som noget at stræbe efter, i æstetikken såvel som i etikken, men er efterhånden blevet klar over at jeg ikke længere leder efter, søger efter sandhed, det gode og det skønne – braser nemlig ind dem hele tiden, møder dem konstant i nuet, eller om I vil i et flow af øjeblikke.

Finn Birkelund

Kunstnerens hjemmeside Bliv medlem af støtteforening
  • Dato: 06 jun 2020 - 03 jul 2020
  • Sted:Færgevej 33, Aarøsund, 6100 Haderslev
  • Curators:Aarøsund Galleri
  • Fernisering:Fernisering d. 13. juni kl.14-17

Aarøsund Galleri © 2019. Alle rettigheder forbeholdes
Fortrolighedspolitik​​